Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: AaB forsøgte at hente Mike Jensen

Mike Jensen har været et emne i AaB denne sommer, skriver B.T. Sport.

En tidligere Superliga-profil kunne være havnet i AaB denne sommer.

Den nordjyske Superliga-klub har således haft kig på den tidligere Brøndby- og landsholdsspiller Mike Jensen, der aktuelt spiller for cypriotiske APOEL. Det bekræfter sportschef Inge Andre Olsen over for B.T. Sport.

Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020

Ifølge avisens oplysninger var der endda også konkrete samtaler mellem parterne, og AaB forsøgte altså at få fingre i midtbanekrigeren. Inge Andre Olsen afviser ikke, at der var dialog.

- Det er naturligt, at vi snakker med agenten. Vi undersøger muligheden for, om det kan lade sig gøre i stedet for at bruge en masse tid på noget, som ikke er muligt. Vi vil altid kigge på danske spillere, og der har Mikes navn også været oppe til diskussion, siger Inge Andre Olsen til B.T. Sport.

Læs også:AaB'er sat på bænken: Det er frustrerende

Den norske sportschef tror dog ikke, at handlen bliver til noget, og han kalder den “helt død lige nu”.

I løbet af sommeren har AaB været en af de mest aktive danske klubber på transfermarkedet, da de har hentet Timothe Nkada, Tim Prica, Pedro Ferreira, Vladimir Prijovic og Daniel Granli.

Mike Jensen, der er 32 år, har været rygtet væk fra APOEL denne sommer og er blandt andet blevet rygtet til norske Brann, hvor Kåre Ingebrigtsen er cheftræner. De to kender hinanden fra deres fælles tid i Rosenborg og i APOEL, men i skrivende stund er Mike Jensen stadig APOEL-spiller.

Læs også:Randers-boss om topscorer: Skal gøre som Lewandowski og Wilczek

Læs også:Superliga powerranking: Derfor bliver Brøndby overhalet af FC Midtjylland

Læs også:AaB-boss ser lyst på kapitaludvidelse og målet om top fire