Video : Tipsbladet
Superliga

Solbakken har haft mange snakke med Zeca: Han skal op i niveau igen

FC København skal have Carlos Zeca tilbage på vanligt niveau, fastslår Ståle Solbakken.

FC København vinder de fleste kampe, og Carlos Zeca er én af de tre bedste spillere på banen.

Sådan plejer det at være i FC København, men det har der været vendt op og ned på i denne sæson. Vicemestrene har fået en elendig start på sæsonen, og anfører Carlos Zeca har slet ikke været så iøjefaldende, som man normalt ser.

Det har Ståle Solbakken også bemærket.

Læs også:Avis: SønderjyskE var interesseret i kometdansker

- Zeca har været rigtig hårdt ramt efter coronapausen. Han skal op på det niveau, han var tidligere. Jeg har haft nogle hårde og ærlige samtaler med ham, og jeg håber, at det, vi så i søndags, var første skridt tilbage. Pep Biel og Rasmus Falk centralt er afhængige af én, som er god defensivt, og som beskytter sin firebackkæde bedre, end Zeca har gjort i en periode, siger Ståle Solbakken til FC Københavns hjemmeside.

Midtbanespilleren fik på sidstedagen af transfervinduet Mathias "Zanka" Jørgensen som ny holdkammerat, og han skal også skal bidrage til, at løverne får et løft.

Den rutinerede forsvarsspiller blev præsenteret kort før transferdeadline mandag aften, og han tager dermed hul på sin tredje periode i hovedstadsklubben.

Læs også:Avis: FCK betaler omkring en halv million om måneden for Zanka

Muligheden for at få Mathias "Zanka" Jørgensen retur opstod pludseligt sent i vinduet.

- Da jeg talte med Zanka fredag, var der mange andre bejlere, og det så svært ud mandag morgen. Vi talte sammen første gang klokken 18,30, og så holdte vi hovedet koldt. Vi har hverken penge eller intentioner om at betale Zanka den samme løn som i Fenerbahce, men han kom godt ud af det. Vi betaler loanfee og eventuelle bonusser, hvis vi har succes, siger Solbakken og fastslår:

- Det, der så helt umuligt ud, og som vi ikke troede på, faldt på plads klokken 23.25. 

FC København har i første omgang lejet Mathias "Zanka" Jørgensen for resten af indeværende sæson. 

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 4. spillerunde

Læs også:Ekspert kritiserer FCK: De har haft en helt forkert trupsammensætning

Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020