Video : Tipsbladet
Talent

Brøndby-talent ramt af coronavirus

Den 15-årige Masterclass-spiller Patrick Allentoft må nu passe træningen i sin have.

Coronavirus kan ramme hvem som helst, og det må den unge Brøndby-spiller Patrick Allentoft og erkende, da han er blevet testet positiv i denne uge efter, at hans familie også er blevet smittet.

Det fortæller han selv om i et interview med Brøndby-fanmediet 3point.dk.

Læs også:Ung FCM'er: Skal kunne klare hårdt program hvis man vil være topspiller

U17-spilleren har dog været i karantæne siden lørdag i sidste uge grundet familiens situation, men det blev altså først i løbet af denne uge, at en test viste sig at være positiv for Allentofts vedkommende.

Situationen betyder derfor, at den 15-årige Brøndby-dreng nu må sørge for at passe træningen selv, som ikke bliver med pulsen oppe.

Læs også:Spotpris: Se topbraget Brøndby - FCM og Randers - SønderjyskE med Dplay

- Torsdag stod den på selvtræning i haven og på vores vej, da jeg ikke måtte tage andre steder hen. Jeg fik så efterfølgende at vide, at jeg skulle holde mig i ro, så nu er det eneste, jeg kan lave, stille og rolig teknisk træning uden at anstrenge mig for meget, siger den unge angriber.

Indtil videre er det uvist for Allentoft, hvornår han kan komme ud blandt sine holdkammeater igen, men han håber på, at det kan blive på et tidspunkt i løbet af næste uge, så han kan være med til træning og kamp igen.

Tidligere er førsteholdsspilleren Simon Hedlund blevet testet positiv for corona, ligesom Samuel Mraz også blev det, da han spillede for de blågule.

Læs også:Efter 18 dage i klubben: Nu kan FCM-nyindkøb få officiel debut

Læs også:Schwäbe forventer intens kamp mod FCM: Havde gode kampe sidste år

Læs også:Superliga-spørgsmål: Perfekt timing for Brøndby IF?