Video : Tipsbladet
Champions League

Rafael van der Vaart kræver Ajax-sejr: De skal slå FC Midtjylland

Den tidligere hollandske landsholdsstjerne tror på en Ajax-sejr over FC Midtjylland tirsdag aften.

To af Rafael van der Vaarts tidligere klubber tørner sammen i Champions League tirsdag aften, når Ajax gæster FC Midtjylland i Herning.

Den kamp har været præget af coronavirus-pandemien, da Ajax må undvære et par stjerner, som er testet positiv, mens de kæmper for at få nogle andre klar til kamp. Til trods for at hollænderne er decimerede, mener Rafael van der Vaart dog, at Ajax er pisket til sejr.

- Ajax skal bare vinde den kamp. Midtjylland har nogle kvaliteter, men min mavefornemmelse siger, at det bliver 1-3, siger den tidligere hollandske landsholdsstjerne ifølge Telegraaf og fortsætter:

Læs også:Optakt: FC Midtjylland - Ajax

- Alle taler om, at det er en svær gruppe. Men kom nu, efter Atalanta i sidste uge: Ajax skal bare vinde efter den kamp. Det ville skuffe mig, hvis Ajax ikke slutter blandt de to øverste i gruppen.

FC Midtjylland har endnu ikke fået point i Champions League-gruppespillet, hvor de har tabt til henholdsvis Atalanta og Liverpool, mens de også i weekenden tabte til FC Nordsjælland i Superligaen.

Rafael van der Vaart advarer imidlertid Ajax imod at undervurdere det danske hold. 

Læs også:Sisto før Ajax: Håber vi rammer det niveau som vi ved vi kan

- På trods af weekendens 4-1-nederlag til FC Nordsjælland er FC Midtjylland den bedste klub i Danmark. Især på kontraangreb er de ret stærke, og holdet er en blanding af fysisk stærke spillere og spilere, der kan rigtig meget med bolden, lyder det fra den tidligere FC Midtjylland-hollænder.

I FC Midtjylland nåede den nu 37-årige hollænder at spille blot 20 kampe, inden han skiftede til Esbjerg fB og nåede fire kampe. Omvendt havde han lidt mere succes for Ajax i hjemlandet, da han på 156 kampe scorede 63 mål og lagde op til 26. 

Læs også:Ludwig ser muligheder for Horsens: Vi var bedst da vi kom i undertal

Læs også:Det lærte vi af Superligaen: Thorup har nok at arbejde med i FCK

Læs også:På vej ud over kanten: Er Lyngby og Horsens allerede færdige i Superligaen?