Video : Tipsbladet
Superliga

Optakt. Randers FC - AaB

Fredagskampen står mellem Randers FC og AaB - et opgør, hvor Randers med en sejr kan komme tæt på top seks.

Kampfakta:
Kampstart: Fredag klokken 19.00
Spillested: Cepheus Park, Randers
På TV: TV3 Sport
Dommer: Mikkel Redder
Hashtag: #rfcaab #sldk

Holdnyt:
Randers FC:

Kronjyderne kom godt fra land i Superligaen med en sejr over Horsens, men siden gik Thomas Thomasbergs tropper fire kampe uden sejr. Sidst lykkedes det dog, da holdet spillede glimrende og fortjent vandt med 3-0 ude over oprykkerne Vejle Boldklub.

Dermed har kronjyderne trukket fra de to bundhold og kan nu kigge mod top seks, hvor man lige nu er fire point efter, og det er derfor, at opgøret mod AaB er så vigtigt. Nordjyderne ligger lige omkring top seks, så kan Randers slå AaB, er man helt med igen.

Der er ikke umiddelbart meldinger om skader i Randers-truppen. Truppen udtaget er da også den samme som den, der vandt 3-0 i Vejle.

AaB:
Peter Feher fik en perfekt start på tiden som midlertidig cheftræner i AaB, da han sammen med holdet vandt med 2-1 hjemme over Brøndby. Sejren var fortjent, og målet blev sat ind af Tom van Weert, der var kommet ind fra bænken og scorede.

Med sejren gik AaB op på 11 point og er bare tre efter topholdet SønderjyskE, og interessant var det i opgøret mod BIF, at Feher havde bænket både Ross og Okore til fordel for Granli og Pallesen i tremands-forsvaret.

Læs også:Optakt: FC Nordsjælland - Vejle Boldklub

Til opgøret mod Randers er Peter Feher uden en skadet Magnus Christensen, og så må nordjyderne også undvære norske Iver Fossum samt U21-landsholdsspiller Lukas Klitten.

Karantæne:
Randers FC: Ingen
AaB: Ingen

Bud på startopstillinger:
Randers FC (4-4-2): Carlgren - Kallesøe, Piesinger, Marxen, Kopplin - Kehinde, Hammershøy-Mistri, Rømer, Greve - Egho, Kamara

AaB (3-4-3): Rinne - Pallesen, Thelander, Granli - Børsting, Ferreira, Hiljemark, Ahlmann - Kusk, van Weert, Andersen

Profilen:
Mathias Greve fik vist gode ting sidst, hvor han blev noteret for en assist og i øvrigt fremtvang de to straffespark, som Randers scorede på i 3-0 sejren over Vejle. Hold øje med den tidligere OB'er, der er gennembrudsstærk, for han er i god form for tiden.

Vidste du, at..:
Selv om Randers FC ligger tredjesidst i Superligaen efter syv kampe, er det faktisk det hold i dansk fodbolds bedste række, der med syv scoringer imod har lukket færrest ind. Ganske imponerende.

Læs også:Fem mand nomineret til Månedens Unge Spiller i Superligaen

Dom:
Det bliver en tæt kamp mellem to mandskaber, der forsvarer godt. Mens Randers bare har lukket syv mål ind, har AaB bare lukket ni ind. Det handler derfor om de små marginaler.

Vi tror, at Randers vil forsøge at sætte sig fysisk på AaB, mens nordjyderne håber på at få succes med det høje presspil og den hurtige boldomgang.

Begge ender med en vis succes i opgøret, som vi regner med slutter uden vinder. 1-1.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:

Læs også:Ung Brøndby-stopper vil vise sig frem i pokalkamp

Læs også:Fremragende pris: Se fede Europa League-kampe på Dplay

Læs også:FC Midtjylland-svensker kan landsholdsdebutere mod Danmark