Video : Tipsbladet
Superliga

Horsens-spiller: Jeg har mere lyst til at blive nu end for nogle uger siden

Den erfarne Horsens-spiller har fået øget lysten til at blive i klubben.

Der er blevet skiftet ud på trænerposten i AC Horsens for nylig, og siden har Michael Lumb fået mere lyst til at blive i klubben, fortæller han selv til Horsens Folkeblad.

Jonas Dal blev således fyret for knap ti dage siden og afløst af assistenttræner Mads Lyng, der dog kun er en midlertidig løsning. Det har godt nok ikke sørget for bedre resultater endnu, og de to første kampe med trænervikaren er sluttet med nederlag.

Til gengæld er der ifølge Michael Lumb kommet “et helt andet humør” til træning, og han har selv fået mere lyst til at blive i klubben.

- Jeg har mere lyst til at blive i AC Horsens nu for at gøre min kontrakt færdig end for nogle uger side, så jeg er også klar til at kæmpe med alt, jeg har for klubben i foråret, siger Michael Lumb til Horsens Folkeblad.

Læs også:Superliga-powerranking: Kan Brøndby vinde DM med så få chancer?

Lokalavisen skriver også, at venstrebacken og Jonas Dal ikke var "nogen god kombination".   

Michael Lumb, 32 år, har kontraktudløb til sommer, men i de seneste transfervinduer har der også været rygter om et salg. Blandt andet AGF, hvor han også startede karrieren, har været nævnt som en mulig køber. 

Læs også:Her er Efterårets Hold i Superligaen

Læs også:- Overvejer FC Midtjylland-exit

Læs også:Optakt: AC Horsens - Brøndby IF