Video : Tipsbladet
1. division

Blev årets spiller i sin klub: Oprykningskandidat gafler ham gratis

Fredericias Andreas Oggesen skifter efter denne sæson til Silkeborg på en fri transfer.

Transfervinduet er åbent, og det er muligt at forstærke sig. Det er lige præcis, hvad Silkeborg IF har gjort, men først fra den kommende sæson. Klubben fra Søhøjlandet har sikret sig FC Fredericias Andreas Oggesen, der har kontraktudløb efter denne sæson og dermed skifter på en fri transfer til SIF til sommer.

Det melder silkeborgenserne på klubbens hjemmeside, hvor Oggesen, der har underskrevet en tre-årig kontrakt, selv sætter ord på det kommende skifte.

- Silkeborg IF er en fed klub med en fed spillestil, og det har jeg enormt stor lyst til at blive en del af. Samtidig har jeg et brændende ønske om at komme til at spille i 3F Superligaen igen, og dér tror jeg på at chancen er stor i SIF, lyder det fra Andreas Oggesen.

Læs også:Vender tilbage til Danmark: Silkeborg henter tidligere Viborg-keeper

Endvidere peger han på, at han ser tidspunktet for et skifte fra Fredericia, som det helt rigtige efter fem sæsoner i fæstningsbyen, hvor han indtil nu har spillet 132 kampe og scoret fem gange.

Sportschef i SIF, Jesper Stüker, har i forbindelse med tilgangen af den 26-årige spiller udset ham til at være en vigtig brik i puslespillet om fremtidens Silkeborg-mandskab.

- Andreas (Oggesen red.) kommer til SIF med stor rutine og et højt niveau, og han tilføjer både erfaring og lederskab til vores unge trup, siger han og fortsætter:

Læs også:Alves kunne knap få kontrakt i SIF: Nu er han i en af de største ligaer

- Jeg er sikker på, at han kommer til at bidrage i væsentligt omfang, når vi er tilbage i 3F Superligaen fra næste sæson, som vi alle håber og tror på, lyder det fra Jesper Stüker.

I sidste sæson blev Andreas Oggesen kåret som årets spiller i Fredericia.

Læs også:Superliga-nedrykker bekræfter: Skal på indkøb

Læs også:Klausul i stjernens kontrakt? Silkeborg IF klapper i

Læs også:Superliga-nedrykker jubler: Guldfugl forlænger