Video : Tipsbladet
Premier League

Tidligere Hobro-profil: Vil være en af de bedste i verden

Han fik sit helt store gennembrud i sidste sæson, men drømmen stopper ikke her for Malmö FF's Anel Ahmedhodzic.

Et halvt år i Hobro i efteråret 2019 blev det til for den bosniske forsvarsspiller Anel Ahmedhodzic, der ligesom dengang i dag er ejet af svenske Malmö FF.

2020 blev hans helt store gennembruds-sæson, hvor han tilkæmpede sig en startplads blandt Jon Dahl Tomassons 11 udvalgte.

Præstationerne var så gode at flere storklubber blev meldt interesseret i Anel Ahmedhodzic, men indtil videre er det lykkedes de svenske mestre at holde på ham.

Læs også:Fans starter indsamling: Vil have dansker tilbage til klubben

Det betyder dog ikke, at spilleren selv har opgivet drømmene om et stort skifte i fremtiden, der går efter at blive en af de bedste i verden på sin position.

- Når jeg skifter, så bliver det til en god liga, nok en top-fem liga. Jeg har altid sagt, at Premier League er drømmeligaen, siger han til svenske Sportsbladet.

Den bosniske landsholdsspiller nyder at læse rygterne om sig selv, men forsøger at holde begge ben på jorden. Han mener nemlig, t ha stadig kan udvikle sig, hvor han er nu.

Læs også:AaB’er om svær start: Jeg må ikke grave mig ned

- Jeg har ingen stress, for jeg udvikler mig meget under Jon (Dahl Tomasson, red.). Jeg skal forbedre min koncentration, lave færre fejl og se endnu bedre ud på banen, lyder det fra den 21-årige forsvarsspiller.

Hobro fik oprindelig en lejeaftale med Anel Ahmedhodzic på et år, men gode præstationer fik altså svenskerne til at hente stortalentet hjem allerede et halvt år efter.

Læs også:Malmö-dansker kommenterer saudisk vanvids-bud: Kunne sikre fremtiden

Læs også:Dansker afviser Tomasson og Malmö: Det er ikke interessant

Læs også:Manchester City nærmer sig førerhold efter ny sejr