Video : Tipsbladet
1. division

Austin var væk i en måned: Træner endnu ikke med EfB-spillerne

Rodolph Austin har været hjemme i Danmark i flere dage, men han træner endnu ikke med sine holdkammerater i Esbjerg.

Esbjerg-profilen Rodolph Austin har på det seneste været i centrum for et særprøget forløb, da han skulle tilbage til familien i Jamaica for at holde jul. Det udmøntede sig i, at han blev tilbageholdt i lufthavnen, da han skulle retur.

Det skyldtes, at han ikke kunne fremvise en negativ coronatest, og så blev turen tilbage til Esbjerg udsat. Dog lykkedes det at komme frem tirsdag, men han har endnu ikke været med til træningen sammen med holdkammeraterne, skriver JydskeVestkysten.

Læs også:Fredagens rygtebørs: Dele Alli bønfalder formanden om PSG-skifte

I stedet har tiden gået med test, fysisk træning og løbeture i skoven for sig selv, og det bliver først på søndag, at Austin kan være med til træningen igen, lyder det. 

Helt tilbage i 19. december tog forsvarsspilleren afsted til hjemlandet, og dermed er det nu over en måned siden, at han sidst har trænet sammen med de øvrige spillere i EfB. 

Læs også:Ny kort kontrakt til Frederiksen: Derfor blev det sådan igen

Det hører samtidig med til historien, at han valgte at tage afsted, inden den sidste kamp i efterårssæsonen var spillet. Dette var på det tidspunkt aftalt med klubbens ledelse i forhold til at finde flyrejser.

Foruden Austin melder førnævnte avis endvidere, at Andri Bjarnason også vil være tilbage på træningsbanen efter en skade på skambenet, som han pådrog sig i træningskampen mod OB torsdag.

Når forårssæonen åbner igen er Esbjerg på en delt førsteplads med Viborg i 1. division.

Læs også:FCM er på træningslejr: Her har de valgt at tage hen

Læs også:Simon Kjær får konkurrence: Milan henter Chelsea-forsvarsspiller

Læs også:Jonas Wind om muligheden for skifte: Der er mange fede ligaer derude