Video : Tipsbladet
1. division

Esbjerg-træner: Her skal vi hente forstærkninger

Esbjerg-cheftræner Olafur Kristjansson ser gerne forstærkninger i de forreste geledder på banen.

Der skal hentes nye offensive kræfter ind til Esbjerg-truppen.

Det bekræfter klubbens cheftræner Olafur Kristjansson overfor JydskeVestkysten.

Esbjerg fB overvintrede på en andenplads i 1. division med samme antal point som førerholdet Viborg FF efter et flot forår i landets næstbedste fodboldrække.

Læs også:AaB-talent kan udlejes: Træner med i 1. divisionsklub

Men i de to testkampe i januar har den vestjyske klub fået lussinger på 4-1 mod OB og 5-3 mod Randers FC, og især offensiven mangler fornyede kræfter.

- Det har vi hele tiden sagt, ja, og det har ikke ændret sig, siger cheftræneren til spørgsmålet, om der skal hentes forstærkninger på de offensive positioner.

- Jeg vil ikke sige, at vi er blevet overraskede over, at vi står, hvor vi gør i forhold til superligaholdene, men de kampe har været sladrehanke, og vi er blevet bekræftet i, hvad vi allerede vidste, og det er åbenlyst, at vi skal forstærkes.

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Esbjerg har stadig tre testkampe på programmet. Næste kamp er hjemme mod Vejle på tirsdag, mens kampe mod FC Midtjylland og Aarhus Fremad også venter.

Vestjyderne åbner foråret med en hjemmekamp mod Vendsyssel i 1. division den 13. februar.

Læs også:Solbakken hev ham frem: Nu sender Kvist ung spiller væk fra FCK

Læs også:Austin var væk i en måned: Træner endnu ikke med EfB-spillerne

Læs også:Leder: FCN får voldsomt rig ejer - hvad vil de i Danmark?