Video : Tipsbladet
Superliga

FCM skræmmende i optakten: Vi er der hvor vi gerne vil være

FC Midtjylland har vist skræmmende styre i årets første to træningskampe mod AGF og AaB.

Konkurrenterne fra AGF og Brøndby skal stå tidligt op, hvis de skal være med i kampen om det danske mesterskab, for ulvene fra Heden har med to gode træningskampe vist, at de er klar, når forårssæsonen starter om en uges tid.

Senest gik det ud over AaB, der blev sendt hjem med et 3-1 nederlag.

FC Midtjyllands træner, Brian Priske, er da også tilfreds med indsatsen fra sine drenge.

Læs også:Ekspert om uheldig AGF-profil: Skal lede længe efter en magen til

- Jeg er meget tilfreds med, hvad jeg så i dag. Fysisk fik vi vist, at vi er der, hvor vi gerne vil være. Vi har jo kun været i gang i 11-12 dage med træning og en enkelt testkamp, så man er stadig lidt spændt på, hvordan det ser ud, forklarer Brian Priske til klubbens hjemmeside og fortsætter:

- Fodboldmæssigt ser det rigtigt godt ud. Vi spillede en god gang fodbold mod AGF i tirsdags og det samme i dag mod AaB, og vi får et fint resultat begge gange, selvom det er knap så vigtigt. Vi er godt på vej i forhold til at stå helt skarpe, når foråret begynder inden længe.

Brian Priske er dog opmærksom på, at foråret byder på en masse kampe.

Læs også:AaB-træner efter nyt nederlag: Her skal vi blive bedre

- Der venter os et kompakt forår med mange kampe, og Coronaen kan stadig spille ind, så det er vigtigt at have en god og stor trup, som vi har, lyder det.

FCM starter det nye Superliga-år med en kamp mod SønderjyskE. Inden da venter træningskampe mod Silkeborg og Esbjerg.

Læs også:FCM-spiller tilbage efter skadeshelvede: Det føles uvirkeligt

Læs også:FCK meldes tæt på Bundu: Også FC Midtjylland var interesserede

Læs også:FCM'er fik comeback efter to års skadeshelvede i maraton-kamp mod AaB