Video : Tipsbladet
Bundesliga

Robert Skov er igen ude med skade

Robert Skov fik comeback for Hoffenheim i lørdags. Nu er han tvunget til at melde afbud igen.

Robert Skov har været skadet i en længere periode, men danskeren fik et kort indhop, da Hoffenheim mødte Borussia Dortmund i Bundesligaen i lørdags. Det var Skovs første optræden siden 2. januar.

Nu har den danske landsholdsspiller imidlertid problemer igen.

Torsdag aften møder Hoffenheim norske Molde i Europa League, men det bliver uden deltagelse af Robert Skov. Hoffenheim oplyser, at danskeren døjer med knæproblemer og defor ikke er med i opgøret.

Robert Skov har været på banen i alle hidtidige Europa League-kampe i denne sæson, men nu er han altså tvunget til afbud. I Bundesligaen har Skov fået spilletid i 12 af 21 kampe.

Den tidligere Superliga-topscorer blev i en periode forsøgt omskolet til venstre back i Hoffenheim, men det projekt er blevet droppet igen - læs mere her.