Video : Tipsbladet
Champions League

Pique opfordrer: Vær tålmodige med os

Gerard Pique ser ikke nederlaget til Bayern München som en katastrofe.

FC Barcelona indledte tirsdag aften Champions League-gruppespillet med et klart 0-3 nederlag hjemme til Bayern München. 

Barcelona sluttede kampen af med at have fire spillere på banen åp 18 år eller derunder, og klubbens veteran Gerard Pique ser ikke katastrofelamperne blinke. 

Det fortalte han til spansk TV efter kampen. 

- Holdet viste ansigt og gjorde sit bedste. Det er, hvad det er. Nu er vi, hvad vi er, og vi håber, at vores skadede spillere vil komme tilbage og blive inkorporeret på holdet i løbet af sæsonen. 

- Jeg står tilbage med den følelse, at jeg ikke ved, hvor mange 18-årige som kom ind på banen. 

- Jeg er overbevist om, at vi nok skal være konkurrencedygtige. Lige nu er vi ikke blandt hovedfavoritterne til Champions League, men det har vi prøvet før, hvor det har lykkedes, forklarer han og pointerer, at Chelsea heller ikke var favoritter i sidste sæson. 

Foruden Pedri var også Gavi, Yusuf Demir og Alex Balde på banen for Barcelona. 

Thomas Müller og Robert Lewandowski scorede Bayerns tre mål i opgøret.