Video : Tipsbladet
Premier League

Arsenal-profil slår Ronaldo: Han er mere brutal

Arsenal-spilleren viser lovende takter foran modstanderens mål, siger Gary Neville.

Cristiano Ronaldo regnes for at være en af historiens bedste målscorere, men Emile Smith Rowe kan måske blive lige så god - eller sågar endnu bedre.

Det mener Gary Neville.

Den tidligere Manchester United-spiller vurderer, at 21-årige Smith Rowe kan noget foran modstanderens mål, som Ronaldo ikke kunne, da han var på samme alder.

- Cristiano var den første nogensinde, jeg hørte sige uden tvivl i stemmen, at han ville være den bedste spiller i verden. Det er ret usædvanligt at høre en spiller sige det, for alle snakker om holdet og kollektivet. At høre Mo Salah sige det er forfriskende. Man kan tillade sig at sige det, når man leverer, og de to har leveret kontinuerligt nu.

- Ronaldo har gjort det i 10-15 år, og Salah har gjort det i 5-6 år. De er livsfarlige. De er brutale og kliniske.

- Det er alt, hvad Smith Rowe gerne vil være. Han er en smuk fodboldspiller, og han har lang vej endnu. Men Cristiano Ronaldo var ikke lige så klinisk og brutal, da han var på samme alder, siger Neville til Sky Sports.

Emile Smith Rowe har lavet tre mål i ti kampe for Arsenal i denne sæson.