Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: AGF og Brøndby jagter Vejle-spiller

Vejle Boldklubs Tobias Mølgaard er eftertragtet. To Superliga-klubber skulle være interesseret i den 25-årige højreback.

Både AGF og Brøndby holder nøje øje med Tobias Mølgaard fra Vejle Boldklub.

Det erfarer B.T.

Den 25-årige højreback var skadet i begyndelsen af sæsonen, men nu har han spillet sig til en fast startplads hos Vejle Boldklub.

Tobias Mølgaard kom til Vejle Boldklub i 2018 fra Thisted FC.

Siden skiftet har forsvarsspilleren spillet 81 kampe, scoret ét mål og lavet fem assists for de rødblusede fra Nørreskoven.

Tobias Mølgaard har kontrakt med Vejle Boldklub frem til sommeren 2023, efter han i foråret forlængede sin kontrakt med klubben.

I øjeblikket indtager Vejle Boldklub sidstepladsen i 3F Superligaen med fem point i de første 14 kampe.

Søndag venter et vaskeægte bundbrag i 3F Superligaen, når SønderjyskE kommer på besøg i Nørreskoven.

Der er kampstart klokken 14.00.