Nyheder
OptakterBlogsStig TøftingFanklubbenVideo
Livescore
StillingerSpiltipsRejser
TV
Spiltips
Bookmakere
Video : Tipsbladet
Superliga

Derfor kan Brøndby stjæle FCM og FCKs guld igen

Troels Bager Thøgersen
Troels Bager Thøgersen
Journalist og kommentator

I de første to måneder så FC Midtjylland og FC København ud til at jævne Superligaen med jorden, men en vild Brøndby-spurgt i anden halvdel af efteråret har åbnet guldkampen på vid gab.

Jeg troede, at jeg havde regnet sæsonen ud.

FC Midtjylland satte transferrekord for en brasiliansk forward, man end ikke havde behov for at sende på banen i de første par måneder, og FC København købte den dyreste teenager nogensinde på deadlinedag efter at have hentet sejr efter sejr med Mohamed Daramy som enhver Superliga-forsvarers værste mareridt.

Og Brøndby?

De mistede et halvt hold på transfermarkedet, fandt sammenlignet med FCK og FCM spillere henne på hylderne med blandede varer ude fra lageret eller fra klubber, som kun fodboldhipstere og dem med et bekymrende tidsforbrug på Football Manager kendte.

Det hele passede perfekt ind i historien.

FC Midtjylland og FC København kastede sig ud i det, der lignede ét langt angreb mod mesterskabet med de andre 10 klubber som træningskegler, og kritikken haglede ned over cheftræner Niels Frederiksen og da især fodbolddirektør Carsten V. Jensen, der åbenbart havde forudset sommerens åreladning af guldvindende profiler.

Da landsholdet kvalificerede sig til VM 2022 i midten af oktober, havde Brøndby kun vundet to Superliga-kampe, nyindkøbene sad langt fra i skabet, og klubben blev bemærket for sammen med FC Barcelona ikke én eneste gang at ramme målet i de to første runder af de europæiske gruppespil.

Spillet fungerede ikke rigtig, og da man så efter landsholdspausen hjemme mødte Vejle, var man sent i kampen helt nede i sækken og var ved at tabe til bundproppen, der to uger tidligere var blevet spaltet til atomer i Odense.

Kontrafaktisk historiefortælling bringer os selvfølgelig ingen vegne, men det er nu alligevel værd at huske på det vendepunkt, Uhre og Cappis’ scoringer i 82’ og 86’ minut  den 17. oktober var.

Siden har Brøndby ikke set sig tilbage.

Holdet er det bedste i Superligaen, siden transfervinduet lukkede, og på flere områder måder det om sidste sæson.
1: Anført at Mikael Uhre er holdet voldsomt effektivt.
2: Forsvarsspillet er langt mere koordineret nu end i begyndelsen af sæsonen, hvor Andreas Maxsø nærmest var solgt til Rusland.
3: Sammenholdet og troen på, at man kan vinde de tætte opgør er der igen.
4: FC Midtjylland og FC København smider for mange lette point.

Køb da Uhre eller Maxsø
Hvis FC København eller FC Midtjylland virkelig ville gøre vold på Brøndbys chancer, skulle de forsøge at lokke Uhre og Maxsø på januarmarkedet, som de to FC-klubber faktisk gjorde i sin tid med Simon Tibbling (selvom FCM’s skambud på Uhre vist mest havde til hensigt at drille, som da søsterklubben Brentford bød knap 50 millioner kroner på Jonas Wind i sommer).

Spøg til side, men så alligevel - hvis det lykkes Brøndby at overtale både Mikael Uhre og Andreas Maxsø til at tage foråret med, begynder jeg at tro på den guldchance.

Selvfølgelig ligger det stadig til FC Midtjylland eller FC København.

Københavnerne kan og skal bruge en slat af Daramy-pengene på en kantspiller, måske to, hvis en type som Andreas Skov Olsen virkelig kunne lejes fri af Bologna, hvis han er træt nok af bænken og vil til VM.

Men FCK har også gang i en ungdomssatsning, der betyder, at kun FC Nordsjælland har haft flere teenagere på banen i Superligaen end Jess Thorup, og den slags er notorisk ustabilt. 16 point i de 10 kampe siden Daramy-salget fortæller, at man altså ikke er ved at vælte Superligaen.

Og kan Matthew Benham og den nye medaktionær Anders Holch Povlsen stå for fristelsen for at hente et supernavn til, nu hvor FCM vel har så mange penge stående på bankbogen, at man betaler nogle seriøse negative renter?

Det må være fristende, hvis det er det, der kan holde FCK fra mesterskabet for tredje sæson i træk.

Men er det så nok?

Det burde være det med den trup, men jeg har stadig mine forbehold.

Det er altså stadig for omstændigt, når FC Midtjylland skal bygge spillet op og skabe chancer mod de hold, der modstår det fysiske pres.

Det ligner præcis det billede af FC Midtjylland, der fik Brian Priske til at gå over til en 4-4-2/4-2-3-1, da han blev hyret som cheftræner og straks gik væk fra tre midtstoppere, fordi det især for en ofte overlegen klub som FCM binder en mand for meget tilbage på banen.

Fem hold har haft kuglen mere end FC Midtjyllands nøjagtige 50,0 procent, og selvom andelen er steget en del siden de første måneder under Bo Henriksen, er der, som så ofte fremført her, nærmest ingen hold, der bliver mestre noget sted i Europa uden markant spilovervægt.

Fodbold er ikke en konkurrence om at have bolden, men det er til gengæld et problem, hvis man døjer med at skabe store chancer mod hold, der står dybt, eller hvis man ikke er foran.

Det er stadig FC Midtjyllands og FC Københavns mesterskab at tabe, men oven på seks vilde uger skal jeg ikke længere nyde noget af at melde Brøndby ud af mesterskabskampen.