Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: Denne storklub jagter også Roony Bardghji

Ifølge B.T. har endnu en europæisk storklub meldt sig ind i kampen om FC Københavns stortalent Roony Bardghji.

Den hollandske storklub Ajax Amsterdam følger FC Københavns supertalent Roony Bardghji meget tæt og intenst. 

Det melder BT's podcast Transfervinduet. 

Samme podcast kunne for lidt over en uge siden fortælle, at Chelsea holder nøje øje med den 16-årige svensker, og at klubben blandt andet havde folk på stadion, da løverne mødte AGF i Parken den 22. november, hvor Roony altså fik sin debut. Læs mere om det her.

Men nu forlyder det altså, at også Ajax er inde i billedet. Faktisk beretter BT, at den hollandske talentfabrik har været med i kampen om Roony Bardghji helt tilbage til dengang, han stadigvæk spillede i Malmö FF. 

Her snuppede FC København ham dog for næsen af hollænderne, som siden da har fulgt ham intenst. 

Ifølge BT er det den erfarne danske scout, John Steen Olsen, manden der i sin tid opdagede Zlatan Ibrahimovic, som har fulgt Roony Bardghji fra start og stadig gør det. 

Jess Thorup har for nylig fastslået, at den svenske offensivspiller ikke skal nogen steder, som det ser ud lige nu. Læs mere om det her.

Spørgsmålet er, om den holdning står fast, uanset hvilket bud Ajax, Chelsea eller en helt tredje klub kommer med.