Video : Tipsbladet
Benelux

Dansker på tavlen i duel mod landsmænd i Holland

Den danske angriber Jens Odgaard kom på måltavlen i Hollands bedste række søndag eftermiddag.

Jens Odgaard scorede søndag sit fjerde sæsonmål, da han fik netmaskerne til at blafre i RKC Waalwijks 2-1-sejr over NEC Nijmegen i Hollands bedste række.

Udeholdet bragte sig foran efter et kvarters spil, men godt ti minutter senere dukkede Jens Odgaard op og udlignede, da han snød to modstandere og sendte bolden i kassen tæt under mål. 

I overtiden blev Roy Kuijpers matchvinder for RKC Waalwijk med målet til 2-1. Kuijpers kom til Waalwijk på en fri transfer i torsdags, og han fik dermed en regulær drømmedebut for klubben. 

Jens Odgaard var på banen i alle 90 minutter for RKC Waalwijk, mens Magnus Matsson og Mikkel Duelund spillede henholdsvis 85 minutter og 15 minutter for NEC Nijmegen