Danskertjek: Sådan har de syv danskere i Champions League klaret sig
Alle de syv danske spillere kom i aktion i gruppespillet, omend Ajax Rasmus Kristensen måtte nøjes med otte minutter. Men seks ud af syv danskere er stadig med, når Champions League vender tilbage tirsdag aften. Det er således kun Valencias Daniel Wass, der er færdig i Champions League efter gruppespillet.
Lasse Schöne fik flest minutter på banen. Veteranen fik således fem hele kampe. Kasper Dolberg er den eneste dansker, der var i aktion i samtlige af sit holds seks kampe, men angriberen kom desværre ikke på tavlen. Det gjorde til gengæld både Christian Eriksen og unge Jacob Bruun Larsen. Eriksen havde endda en stor andel i Tottenhams avancement, idet danskeren scorede i begge kampene imod Inter.
Få hele overblikket herunder:
Spiller | Klub | Kampe | Kampe fra start | Mål | Minutter |
Lasse Schöne | Ajax | 5 | 5 | 0 | 450 |
Christian Eriksen | Tottenham | 5 | 4 | 2 | 380 |
Daniel Wass | Valencia | 3 | 3 | 0 | 270 |
Kasper Dolberg | Ajax | 6 | 2 | 0 | 197 |
Thomas Delaney | Dortmund | 4 | 3 | 0 | 190 |
Jacob Bruun Larsen | Dortmund | 3 | 1 | 1 | 118 |
Rasmus Kristensen | Ajax | 1 | 0 | 0 | 8 |
(Kilde: Transfermarkt)