Video : Tipsbladet
Generelle

Van Dijk fejrede ikke første mål mod City: Nu forklarer han hvorfor

Liverpool-stopperen turde ikke fejre Fabinhos 1-0-mål mod Manchester City i søndags, da han frygtede, at målet ville blive underkendt efter et VAR-tjek.

De forsvarerende Champions League-mestre tog søndag tre vigtige point, da de slog Manchester City med 3-1 i Premier League-topbraget.

Hjemmeholdet fik en god start på kampen, da den brasilianske midtbanespiller Fabinho bragede et langskud i kassen efter seks minutters spil. 

Det var dog ikke alle Liverpool-spillere, der jublede, da bolden tordnede ind i netmaskerne bag en chanceløs City-keeper. 

Virgil Van Dijk har fortalt, at han ikke turde juble på grund af VAR. 

- Alle mål bliver jo alligevel kigget igennem, så jeg turde ikke juble, siger han. 

Inden målet var der da også en episode i Liverpools felt, hvor der var tvivl om, hvorvidt Trent Alexander-Arnold ramte bolden med hånden. Det var blandt andet også derfor, Van Dijk ikke turde juble. Selve kendelsen tør han ikke gøre sig klog på. 

- Jeg tror, at jeg så Bernardo Silva ramme den med hånden først, og måske gjorde Trent bagefter. 

- Hvad kan jeg sige? Jeg kan sige en masse, men når VAR godkender det, så er du nødt til bare at tage imod det og acceptere det, siger han ifølge Metro. 

Liverpool fører Premier League med otte point ned til Leicester på andenpladsen.