Normalt plejer der ikke at være de store problemer forbundet med Champions League-lodtrækninger, men mandag blev der begået flere alvorlige fejl.
Flere af dem handlede om Manchester United, som først trak Villarreal, som de ikke kunne, da de var i gruppe med dem. Efterfølgende kunne de ikke trække Atlético Madrid med forklaringen, at de var i gruppe sammen, hvilket ikke var tilfældet. For lige at gøre farcen komplet kunne Liverpool trække det spanske hold, selv om de havde været i gruppe sammen, og dermed ikke kunne spille mod hinanden allerede.
Disse store fejl har nu ført til, at lodtrækningen skal tages om. Det bekræfter UEFA selv. Lodtrækningen foretages klokken 15 dansk tid.
UEFA peger på, at fejlene kommer fra en ekstern leverandør.
Following a technical problem with the software of an external service provider that instructs the officials as to which teams are eligible to play each other, a material error occurred in the draw for the UEFA Champions League Round of 16.
— UEFA (@UEFA) December 13, 2021
Den oprindelige lodtrækning så ud som følgende:
Benfica - Real Madrid
Villarreal - Manchester City
Paris Saint-Germain - Manchester United
Bayern München - Atletico Madrid
FC Salzburg - Liverpool
Inter - AFC Ajax
Sporting CP - Juventus
Chelsea - Lille