Video : Tipsbladet
Rygter

Runder snart de 36 år: Storklub vil hente Ronaldo i 2021

Cristiano Ronaldo kan være på vej fra Serie A til Ligue 1 næste sommer.

Efter tre sæsoner i Juventus kan det i 2021 være slut for Cristiano Ronaldo. 

Ifølge det italienske medie Tuttosport er der således mulighed for, at den snart 36-årige portugiser kan være på vej tilbage til Paris Saint-Germain til sommer. 

Tuttosport skriver, at det ikke umiddelbart er urealistisk, at Ronaldo kan være på vej til den parisiske klub. Hvis Juventus eksempelvis vinder Champions League i denne sæson, kan det meget vel tænkes, at Ronaldo mener, at det vil være tid til at prøve et nyt eventyr i en ny by.

Har tidligere været rygtet til Paris
Den femdobbelte Ballon d'Or-vinder har tidligere vundet Champions League i både Manchester United og Real Madrid, mens han har vundet mesterskabet i både England, Spanien og Italien. 

Spørgsmålet er selvfølgelig, om Paris Saint-Germain rent økonomisk har mulighed for at at hente portugiseren, som har en årsløn på over 200 millioner kroner. Den franske klub pønsede angiveligt på at hente Ronaldo allerede i år, og portugiseren blev angiveligt rasende på flere Juventus-bosser i sidste uge. 

Cristiano Ronaldo har indtil videre scoret 55 mål i 66 kampe for Juventus.