Video : Tipsbladet
Generelle

Klopp sviner stjerne: En meget underlig beslutning

Jürgen Klopp langer nu ud efter den engelske landsholdsmålmand Jordan Pickford.

Liverpool skal klare sig uden Virgil van Dijk og Joe Gomez i de næste mange måneder, efter at begge forsvarsprofiler er løbet ind i alvorlige knæskader. 

Van Dijk blev således smadret ned af Everton-målmanden Jordan Pickford under en ligakamp på Goodison Park i oktober, mens Joe Gomez for nyligt kom galt afsted til træningen i den engelske landsholdslejr. 

Ikke glad for landskampspauser
Og i et interview med Daily Mail vil Jürgen Klopp da heller ikke lægge skjul på, at han ikke er fan af, at sende sine spillere afsted til landskampe.

- Jeg er ikke en stor fan af landskampspauser. Spørg min hustru, hvordan jeg ser ud under de her pauser. Det er en meget angstpræget tid. Det var ikke en god landskampspause for os. Vi mistede flere spillere, lyder det fra Klopp. 

Stikker til Pickford
I interviewet blev Klopp også spurgt, hvordan det som træner er at få et opkald, hvor man får at vide, at en vigtig spiller er skadet.

- Mit engelsk er ikke godt nok til at beskrive præcist, hvad der gik igennem mit hoved. Vores chef-fysioterapeut fortalte det til mig, og alle var med det samme sikre på, at det var alvorligt. Ingen tvivl. Vi havde intet håb om, at det kun var en lille skade. Skader er en del af spillet for spillere og trænere. Vi bekymrer os konstant om, hvordan de opstår, lyder det fra Liverpool-bossen. 

- I situationen med Virgil van Dijk handlede det ikke om, at det var en intens kamp. Det skete på grund af en meget underlig beslutning af én person (Pickford, red.), hvilket gjorde det svært at acceptere. Med Joe handlede det utvivlsomt om, at det her er en intens sæson. Det er noget, vi bekymrer os om. Det er ikke en undskyldning. Det er bare en forklaring.