Video : Tipsbladet
Bundesliga

- Det bliver en dårlig undskyldning!

Bo Svensson giver ikke meget for de mange coronatilfælde der i øjeblikket plager Bundesligaen.

Forud for lørdagens møde med RB Leipzig gav den danske Mainz 05-træner Bo Svensson sit besyv på de tiltagende coronatilfælde i Bundesligaen. Af flere er de mange tilfælde blevet kaldt konkurrenceforvridende:

- I sidste ende vil du ikke være i stand til at sige, at det er på grund af corona, at et hold er rykket ned, ikke er kommet i Europa eller ikke er blevet mestre. Det bliver en dårlig undskyldning, siger den danske succestræner til SWR ifølge tyske stern.de.

Alle spillerne i Main05 er vaccineret, og den 42-årige træner maner også til besindighed, når det kommer til det efterfølgende fravær ved coronasmitte:

- Vi kan stadig arbejde sammen. Det er heller ikke sådan, at spillere med en infektion er fraværende i flere måneder.

Lørdag tabte hans mandskab forårets første kamp med 1-4 til RB Leipzig, der havde Yussuf Poulsen med fra start. Også her måtte den danske træner se bort fra en coronaramt Moussa Niakaté.

Trods nederlaget har Mainz haft et fint efterår, hvor de kunne overvintre i midten af tabellen. I videoen ovenfor kan du høre, hvad Bo Svensson havde at sige efter nederlaget til Leipzig.