Video : Tipsbladet
VM

Hårdt kritiseret: Grabara nægter at svare

Kamil Grabara greb ikke ligefrem muligheden for at give en forklaring på sit tweet om holdkammeraten Mathew Ryan.

FC Københavns første- og andenmålmand i form af Kamil Grabara og Mathew Ryan er for tiden i en duel på andet end bare træningsbanen. De to målmænd, der begge er udtaget til VM for henholdsvis Polen og Australien - hvor kun Ryan har spillet - er også ude i pressen.

Ryan havde forud for VM nævnt, at den manglende spilletid efter Grabara kom tilbage fra sin skade skyldtes politiske grunde. At FCK brugte ham for at få ham solgt. Det reagerede Grabara på lørdag.

Det skete på det sociale medie Twitter, hvor Grabara efter et stort Ryan-drop i ottendedelsfinalen mod Argentina gik til tasterne.

- Det må have været politisk. Uden tvivl, skrev den polske keeper med hentydning til det ovenstående.

Polen selv var i kamp søndag, hvor de tabte med 1-3 til Frankrig, og herefter var TV2's udsendte klar til at få en uddybning af det tweet, som Grabara havde udsendt. Først afviste han, da han blev spurgt til, hvorvidt han havde et minut. Derefter prøvede TV2-journalisten igen.

- Ja, okay. Hvad så? Jeg sagde til dig, at jeg ikke har et minut. Jeg kommer ikke til at snakke med dig, lød det efter sigende irriteret fra polakken, som herefter gik væk.

Kritikken har i hele forløbet været hård ved Kamil Grabara fra FCK's fans. 

Det er dog ikke kun her, der er klar modstand til ham. Også en af FC Københavns største legender er ude efter ham. Læs mere om det her.