Video : Tipsbladet
Premier League

- Tottenham bad mig om at komme af med Harry Kane

Målmaskinen kunne have været fortid i Tottenham for længe siden.

Hvis Tottenham på et tidspunkt sender takkekort ud til særlige personer, skal storklubben huske at sende et til Tim Sherwood. 

Uden ham havde Premier League-klubben nemlig ikke fået glæde af Harry Kanes utallige mål de seneste år. 

Det afslører den tidligere Tottenham-træner i en klumme for Daily Mail

Her fortæller Tim Sherwood, at ingen troede på målmaskinen, hvis vi spoler tiden cirka 10 år tilbage. 

Derfor fik den 53-årige englænder klar besked fra Tottenham-ledelsen. 

- Franco Baldini var sportsdirektør og afskrev Harry Kane. Han sagde, han ikke var gode nok til Premier League. Tottenham bad mig om at komme af med Harry Kane. 

Heldigvis for Tottenham valgte Tim Sherwood at ignorere ordren og beholde angriberen, selvom der var interesse fra andre klubber. 

Og det er Tottenham garanteret glade for i dag. Harry Kane er således klubbens mest scorende spiller nogensinde sammen med Jimmy Greaves. 

De er begge noteret for 266 Spurs-scoringer. Derudover er Harry Kane ligeledes noteret for imponerende 199 Premier League-mål. 

Målmaskinen fra England har lige nu en kontrakt med London-klubben, som løber frem til sommeren 2024. 

Den er han dog åben for at forlænge, selvom Manchester United lurer i kulissen.