Video : Tipsbladet
Superliga

Officielt: Superliga-klub sælger sin topscorer

Hollænderen rykker Kashiwa Reysol i Japan.

Superligaen er torsdag blevet en markant profil fattigere. 

Her er det nu officielt, at Jay-Roy Grot skifter fra Viborg FF til Kashiwa Reysol i Japan. 

Skiftet er ganske ventet. Grot havde kun et halvt år tilbage af sin kontrakt med Viborg, som til gengæld skulle sælge ham nu for at tjene penge på ham. Det har klubben også gjort - Viborg tjener ifølge BT 13 millioner kroner på angriberen.

Jay-Roy Grot scorede ni gange for Viborg i efteråret, og det er et stort hul, som skal udfyldes. Her hentede Viborg de to angribere Paulinho og Renato Junior på deadline day som afløsere for Grot. 

- Jeg har haft en fantastisk tid i Viborg, hvor jeg blev taget godt imod og har følt mig velkommen fra første dag. Denne sæson har været virkelig god både for holdet og for mig personligt, og jeg håber, at drengene fortsætter det gode arbejde i foråret.

- Jeg har nydt det hele og vil gerne takke alle i og omkring klubben for tiden her, og tak til alle fansene for den store opbakning. Jeg håber det bedste for Viborg i fremtiden, og klubben vil altid have en plads i mit hjerte, siger Grot til Viborgs hjemmeside.

Han nåede at være i Viborg i halvandet år.