Video : Tipsbladet
Superliga

AGF, Viborg og Man United kigger på kæmpetalent

Et hav af scouts har øjnene stift rettet mod svensk talent fra Mjällby IF.

19-årige Otto Rosenberg er et navn, som man godt kan begynde at skrive sig bag øret.

Svenskeren fik sit helt store gennembrud i sidste sæson, hvor han var fast mand på Mjällby IF's midtbane i Allsvenskan. 21 ud af 28 kampe startede stortalentet, der med sine bedrifter også blev en del af det svenske U21-landshold.

Kometkarrieren har spredt sig som ringe i vandet i agentmiljøet og hos flere klubber, som gerne vil have deres scouts til at kigge nærmere på ham.

Det fortæller Mjällbys sportsdirektør, Hans Larsson, til Tipsbladet.

- Der har været nogle danske, engelske og en hollandsk klub at kigge på ham. Viborg, AGF og Manchester United har blandt andre været og kigge på ham.

Selvom Viborg FF og AGF har været forbi og scoute Otto Rosengren, så er det ikke ens betydende med, at der lander et bud til sommer.

- Der er ikke noget konkret på ham. Der har været nogle rygter, og så har flere klubber kigget på ham, fortæller Hans Larsson til Tipsbladet.

Regner I med, at der sker noget omkring Otto til sommer?

- Jeg ved det ikke helt. Vi må afvente og se. Det er hans første år som rigtig førsteholdsspiller i Allsvenskan, og jeg er heller ikke så sikker på, at han vil væk. Vi må vente og se, hvad der sker.

Otto Rosenberg er startet denne sæson lige så godt, som han sluttede den seneste. Tidligere på året var han en af nøglefigurene, da Mjällby spillede sig i den svenske pokalfinale. Her møder man i midten af maj de forsvarende svenske mestre BK Häcken.

Midtbanespilleren fik sine første minutter i Allsvenskan i denne sæson, da han blev indskiftet til den sidste halve time i weekendens sejr over Degerfors. Aktuelt indtager man tredjepladsen.

Herunder kan du se den unge midtbanespiller score for Sveriges U21-landshold.