Silkeborg-stopper på vej hjem til Sverige
Foto: Silkeborg IF
1. division

Silkeborg-stopper på vej hjem til Sverige

Silkeborg-spilleren Marcus Johansson kan vende hjem til Sverige efter et ikke særlig vellykket ophold i Danmark.

Silkeborg IF skrev i sommer kontrakt med den svenske midtstopper Marcus Johansson, men hans bidrag til Superliga-nedrykkerne har været yderst sparsomt. Johansson har døjet med skader og har slet ikke været i kamp for Silkeborg IF.

Det kommer han formentlig heller ikke.

Marcus Johanssons kontrakt med Silkeborg IF udløber ved årsskiftet, og intet tyder på at den bliver forlænget. I stedet er det er godt bud, at han vender hjem til Sverige og Västerås SK, der er på vej mod oprykning til den næstbedste række. 

Klubben bekræfter, at man er i dialog med Marcus Johansson om en aftale.

- Ikke jeg, men en af mine kollegaer er. Det er selvsagt meget interessant (at hans kontrakt løber ud, red.), siger Ado Sadzak, der er sportschef i Västerås SK ifølge fotbolltransfers.com til VLT.

25-årige Marcus Johansson har en fortid i Jönköpings Södra og Halmstad.