Vejle-trio smidt ud af kamptrup: Årsagen er fejltrin i hverdagen
1. division

Vejle-trio smidt ud af kamptrup: Årsagen er fejltrin i hverdagen

Topholdet i 1. division smed fredag sine tre topscorere ud af truppen, og nu løfter dansk avis lidt af sløret for spillernes fejltrin.

Ganske opsigtsvækkende valgte cheftræneren, Adolfo Sormani, at smide sine tre stjerner ud af kamptruppen før weekendens møde med Fremad Amager.

Først mandag vil Vejle-træneren beslutte, om spillerne skal fortsætte med at selvtræne eller igen må blive en del af truppen. Og det skyldes håndgribelige fejltrin i hverdagen, skriver Ekstra Bladet her til morgen.

Den danske avis forstår, at særligt Imed Louati har set stort på klubbens regler omkring brugen af behandlere og støttepersonale. Angiveligt har det medført, at flere andre spillere har måtte vente på at få behandling af Vejles fysioterapeuter.

Samme tendens har Dominic Vinicius og Allan Sousa overtaget, og derfor måtte cheftræneren sætte hårdt ind for at fremme fællesskabets regler. En beslutning, som Adolfo Sormani fandt nødvendig for at bibeholde kollektivets seneste succes.

Førerholdet i NordicBet Ligaen har ikke tabt siden den 15. oktober mod Esbjerg fB. Denne stime håber Vejle naturligvis på at udbygge, selvom både Imed Louati, Dominic Vinicius og Allan Sousa foreløbigt er smidt på porten.

De tre måltyve har stået for 19 af Vejles 28 mål.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.