Video : Tipsbladet
1. division

Viborg-træner påpasselig før åbningskamp: Det er et besværligt hold

Viborg åbner fredag foråret i 1.division, når de hjemme tager mod Hvidovre, som ligger sidst. Et svært hold at spille mod, siger Viborg-træner Jacob Nestrup

Fredag begynder jagten på Superliga endnu en gang, når Viborg åbner foråret mod Hvidovre på eget græs.

Viborg indtager efter nogle knap så gode kampe i slutningen af efteråret placering nummer 3 i Danmarks andenbedste række.

Mandskabet fra Jylland er fem point efter topholdet Vejle, og derfor er det essentielt at gå fra banen fredag aften med tre point i baggagen.

Læs også:UEFA: Coronavirus truer EM-slutrunden

Dagens modstander ligger på sidstepladsen i NordicBet Ligaen, men det betyder ikke, at det bliver en nem kamp, mener Viborgs træner Jacob Neestrup:

- Det er et besværligt hold at spille imod, og vi har stor respekt for dem. De er fysisk stærke, spiller meget direkte og har nogle erfarne spillere, som vi er opmærksomme på, siger Neestrup til klubbens hjemmeside og fortsætter:

- Det er en svær hjemmekamp, men det er klart, at vi skal have de tre point, og det går vi benhårdt efter.

Læs også:Niels Frederiksen: Lige nu er kollektivet vores største styrke

Viborg skal specielt være skarpe på døbolde og i egen organisation, hvis kampen skal vindes, mener Neestrup:

- Det kræver, at vi lykkes med vores presspil, og så skal vi være gode til at finde ud af, hvornår det er rigtigt at presse, og samtidig være opmærksomme på, at vi ikke bliver for lange i holdet.

- Vi skal undgå for mange indlæg og dumme standardsituationer, for der ved vi, at de er stærke. Og så skal vi selvfølgelig finde frem til vores eget spil så hurtigt som muligt i kampen, siger Neestrup.

Viborg sluttede efteråret med at tabe de sidste tre ud af fem kampe i 1.division.

Læs også:Tidligere Braithwaite-træner: Det er fandeme noget af en historie

Læs også:Trodsig Horsens-profil: Vi skal altid høre på, at vi er nedrykningskandidater

Læs også:Silkeborg er klar til at handle igen, hvis en god mulighed opstår