Video : Tipsbladet
Benelux

Medie: Van Persie tæt retur til tidligere klub

Ifølge det hollandske medie, Voetball, er Robin van Persie tæt på at vende tilbage til Feyenoord, hvor han bliver holdkammerat med Nicolaj Jørgensen.

Den tidligere Manchester United- og Arsenal-anfører, Robin van Persie, skal gennemgå et lægetjek hod Feyenoord i morgen.

Den hollandske angriber kom første gang til Feyenoord, da han var 16 år og fik pæn succes i klubben, hvor han fik 78 kampe, inden han skiftede til Arsenal.

Robin Van Persie spiller for øjeblikket i den Tyrkiske klub Fenerbahce, men han er nu klar til at vende tilbage til Holland, efter kun at have fået to optrædener i den tyrkiske Super Lig denne sæson.

De hollandske mestre fra Feyenoord er sat tilbage i kampen om det hollandske mesterskab, hvor rivalerne fra Ajax og PSV Eindhoven har slået et stort hul.

Van Persie er nok bedst kendt for sin tid i Premier League og for at tilbringe bruger otte sæsoner hos Arsenal, inden han skiftede til Manchester United, hvor han spillede i tre sæsoner.

Den 34-årige scorede 132 mål i 278 optrædener for Arsenal, men endte med kun at vinde et trofæ - FA Cup i 2005. Van Persie formåede dog at få hænderne på Premier League-titlen - men det var med Manchester United.

Han scorede 58 mål i bare 105 kampe for de røde djæveler, og alene i sin første sæson nettede han 26 gange, og var en stor årsag til at Manchester United kunne løfte Premier League-titlen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.