Video : Tipsbladet
Bundesliga

Bayern München overvandt chokstart på fornem vis

Der var slinger i valsen i over en halv time, men så satte Bayern München turboen på og kørte over Mainz i Bundesligaen.

Bayern München fik ikke en ønskestart på sæsonen ved først at tabe den tyske Super Cup til rivalerne Borussia Dortmund for derefter kun at få 2-2 i åbningskampen på Bundesligaen mod Hertha Berlin.

Igen søndag var der grus i maskineriet, da de tyske mestre hjemme tog imod Mainz, der chokstartede og kom foran efter bare seks minutter.

Siden skulle der gå 36 minutter før Bayern München også kom på tavlen ved nyindkøbet Benjamin Pavard. Men så gik det til gengæld også stærk.

Kort inden pausen øgede David Alaba til 2-1 og i anden halvleg stod der Bayern München på det hele. Ivan Perisic, Kingsley Coman, Robert Lewandowski og til slut Alphonso Davies sørgede for at køre en sikker 6-1 i land.

Dermed har Bayern München syv point for de første tre runder.

Samtidig så Robert Skov hele kampen fra bænken, da Hoffenheim fik 0-0 ude mod Bayer Leverkusen. De øvrige resultatet i Bundesligaen søndag eftermiddag blev som følger:

Freiburg - FC Køln 1-2
Schalke 04 - Hertha Berlin 3-0
Wolfsburg - Paderborn 1-1