Video : Tipsbladet
Bundesliga

Hoffenheim-træner vil have mere tempo i Robert Skov

Hoffenheims cheftræner blåstempler Robert Skovs Bundesliga-debut, men dog med et enkelt forbehold.

Robert Skov Bundesliga-debuterede søndag for Hoffenheim, da klubben mødte Eintracht Frankfurt i første spillerunde syd for den danske grænse. Sidste sæsons Superliga-topscorer fik 75 minutter på banen i opgøret, som Hoffenheim tabte 0-1.

Den tidligere FC København-spiller kom frem til en stor chance efter 27 minutters spil, da holdkammeraten Steve Zuber spillede ham helt fri, men Skov kiksede sin afslutning og kom ikke på måltavlen i sin første ligakamp.

Cheftræner Alfred Schreuder blåstempler Robert Skovs Bundesliga-debut, men fastslår, at der også er plads til forbedringer - særligt på ét punkt.

- I forhold til Robert kunne man se, at tempoet er anderledes i Bundesligaen end i Danmark, men i princippet er jeg tilfreds med hans præstation. Det var en skam, at han ikke scorede på den store chance. Med den venstre fod, han har, plejer det at være et sikkert mål, siger Schreuder til Kicker.

Næste opgave for Robert Skov og Hoffenheim er på lørdag hjemme mod Werder Bremen.