Video : Tipsbladet
Bundesliga

Mads Valentin Pedersen er færdig i FC Zürich

Mads Valentin Pedersen spiller ikke sæsonen færdig i FC Zürich. Danskeren har allerede forladt den schweiziske klub.

Den tidligere FC Nordsjælland-spiller Mads Valentin Pedersen er færdig i FC Zürich.

Den 23-årige venstreback har været udlejet fra Bundesliga-klubben FC Augsburg til schweizerne siden januar, og aftalen udløber 30. juni. FC Zürich og Mads Valentin Pedersen har haft mulighed for at forlænge lejeaftalen for resten af indeværende sæson, men klubben oplyser, at det ikke bliver tilfældet.

Danskeren er allerede vendt tilbage til FC Augsburg, og han misser dermed de kommende tre kampe, som reelt var inden for låneperioden.

Læs også:Augsburg-træner: Mads Pedersen ligner sig selv igen

FC Zürich, der er på femtepladsen i ligaen, meddeler desuden, at også en anden lejesvend, Levan Kharabadze, forlader klubben med øjeblikkelig virkning. Til gengæld har man indgået korte forlængelser med fire spillere.

Mads Valentin Pedersens ophold i Schweiz har stået meget i skyggen af coronakrisen. Han nåede at spille to kampe ud af fire mulige for klubben, inden fodbolden blev sat på pause.

Læs også:Dansk stopper om corona-frygt i Schweiz: Der er altid en usikkerhed

Nu vender han tilbage til FC Augsburg, hvor det blot blev til to optrædener i Bundesligaen i efteråret. Hans aftale med den tyske klub udløber i 2024. 

Læs også:Norsk klub henter Haalands fætter og kendt agents søn

Læs også:Optakt: FC København - AaB

Læs også:Genk mangler Onuachu: Sidder fanget i Nigeria