- Vanvittig glad på Andreasens vegne
Illustration
Bundesliga

- Vanvittig glad på Andreasens vegne

Hannover 96-træneren Mirko Slomka glæder sig over Leon Andreasens comeback.

Leon Andreasen vendte i dag tilbage på fodboldbanen efter et langt skadeshelvede for Hannover 96. Andreasens målnæse viste sig at være intakt, da han scorede til 1-0 efter kun 17 minutter i 2-0-sejren over Wolfsburg.

Det flotte comeback glædede danskerens træner i Hannover 96, Mirko Slomka.

- Efter hans lange skadesperiode glæder det mig vanvittigt for Leon Andreasen, at han scorede det vigtige mål til 1-0 for os, siger Mirko Slomka ifølge ritzau til kicker.de.

Desværre har Andreasen efter kampen meldt afbud til landsholdets kamp mod Polen på onsdag. Andreasen fik et spark på sit højre knæ, og han tager ikke nogen chancer.