Dolberg drømmer om at trække nyt storhold i Champions League
Foto: Getty Images
Champions League

Dolberg drømmer om at trække nyt storhold i Champions League

Kasper Dolberg drømmer om at trække Barcelona i Champions League-kvartfinalerne efter at have sendt Real Madrid ud af turneringen.

Tirsdag aften leverede et yderst velspillende Ajax-mandskab en stor overraskelse og sendte Real Madrid ud af Champions League efter en sejr på 1-4 på Santiago Bernabeu.

Sejren har givet mod på mere spansk modstand i turneringen, og Kasper Dolberg håber nu på at skulle en tur til Camp Nou for at møde Lionel Messi, Luis Suarez og de øvrige stjerner i Barcelona.

- Jeg kunne godt tænke mig at møde Barcelona, lød de hurtigt fra Kasper Dolberg, da han af TV3 Sport blev spurgt ind til den klub, som han håber at trække i næste runde.

Der vil blive trukket lod til kvartfinalerne i Nyon den 15. marts klokken 13.00, når de resterende 1/8-finalerne i turneringen er blevet spillet.

På nuværende tidspunkt er det kun Ajax og Tottenham, som har spillet sig videre til kvartfinalerne.