Fransk avis: PSG-Røde Stjerne bliver undersøgt for matchfixing
Foto: Getty Images
Champions League

Fransk avis: PSG-Røde Stjerne bliver undersøgt for matchfixing

PSG's 6-1-sejr over Røde Stjerne var måske en smule for mistænkelig, og derfor bliver den nu undersøgt, skriver L'Equipe.

Den franske storklub PSG og serbiske Røde Stjerne lader til at være indblandet i en matchfixing-skandale. Franske myndigheder har åbnet en undersøgelse af kampen mellem de to klubber, som endte med en sejr på 6-1 til den franske hovedstadsklub.

Det melder den franske sportsavis L'Equipe.

Her bliver det fortalt, at UEFA havde slået alarm ove ret muligt spil på kampen af en af de to klubbers direktører, som skulle handle om, at det ene hold skulle tabe med fem eller flere mål.

I den forbindelse skulle der være tale om et bet, der skulle være 37 millioner kroner værd.

PSG vandt da også kampen nemt med Neymar som den helt store stjerne i kampen, og allerede ved halvleg stod der 4-0 til PSG, hvorefter Mbappe gjorde det til 5-0, Marin reducerede og Neymar sluttede det hele af med et mål til 6-1 efter 81 minutter af kampen.

Hos de franske mestre har man reageret på artiklen fra den franske avis, hvor man kategorisk afviser alle påstande, der er sendt både direkte og inddirekte. De peger samtidig på, at de ikke er blevet kontaktet af de franske myndigheder.

Røde Stjerne har samtidig også udsendt en meddelelse om, at de ikke har været indblandet i noget, og at det skader klubben meget at blive udsat for sådan en anklage.