Heynckes glæder sig over overlegent avancement
Foto: Getty Images
Champions League

Heynckes glæder sig over overlegent avancement

Jupp Heynckes og FC Bayern München kvalificerede sig onsdag til kvartfinalerne i Champions League med en samlet sejr over tyrkiske Besiktas på 8-1.

Tyske Bayern München startede sæsonen svingende. Både i Bundesligaen, men særligt også i Champions League, hvor man i gruppespillet tabte med hele 3-0 til Paris Saint-Germain i den franske hovedstad. 

De blandede resultater og fyringen af Carlo Ancelotii har fået flere til at nedjustere forventningerne til de tyske mestre, men efter at Jupp Heynckes fik comeback i trænersædet i oktober, er FC Bayern München begyndt at ligne sig selv. 

Tyskerne har ikke tabt en fodboldkamp siden november og Heynckes' tropper scorer mål på samlebånd i den tyske Bundesliga, hvor man har hele 20 point ned til Schalke på andenpladsen. 

Onsdag aften kvalificerede Bayern sig så også til kvartfinalerne med en samlet 8-1-sejr over tyrkiske Besiktas.

De tyske mestre vandt det første opgør med 5-0 på Allianz Arena, inden at holdet onsdag nedlagde Besiktas med 3-1 i Tyrkiet. 

- Vi avancerede uden de store problemer, hvis man ser det over to kampe. Besiktas har aldrig tabt på hjemmebane i denne turnering før, og det viser, at de er et stærkt hold. Det er ikke nemt at vinde her.

- Vi var sikre på at gå videre, da den stod 7-0 samlet. Det er meget normalt at have problemer hist og her. Den eneste anledning til bitterhed var, at vi fik for mange gule kort. Thiago fik også ondt i foden. Han vil blive tjekket i morgen, men jeg tror ikke, at det er seriøst, udtaler 72-årige Heynckes til klubbens hjemmeside.

Næste kamp for Bayern München er ude mod Leipzig på søndag. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.