Video : Tipsbladet
Champions League

Ole Gunnar Solskjær: Vi kan gå hele vejen

Manchester Uniteds norske manager mener ikke, at holdets europæiske eventyr nødvendigvis stopper her.

Manchester United leverede onsdag en vaskeægte sensation i Champions Leagues kvartfinaler. United tog til Parc de Princes med et hav af skader og karantæner og, allervigtigst, et 0-2 nederlag fra første opgør mod Paris Saint Germain. 

I overtiden kom VAR dog i fokus, da United fik tildelt et straffespark. Det satte Marcus Rashford i kassen til 1-3, og så gik United på mirakuløs videre på reglen om udebanemål. Ole Gunnar Solskjær kan ikke se, hvorfor rejsen skulle stoppe her. 

- Vi kan gå hele vejen. Selvfølgelig er vi fulde af selvtillid, men nu venter vi på lodtrækningen. Vi havde et hav af skader og karantæner, men jeg tror måske, det var en god ting, fordi det gjorde, at vi kom med et friskt hold med masser af energi. Vi vidste, at vi skulle forsvare os, arbejde hårdt og være ydmyge, siger Ole Gunnar Solskjær ifølge Sky Sports.

Manchester United har vundet 12 ud af de 15 kampe, de har spillet siden Ole Gunnar Solskjærs ankomst. Han er dog ikke sikker på sin fremtid. 

- Jeg planlægger fremtiden sammen med klubben. Det er ligegyldigt, om jeg er her eller ej. Jeg rådgiver stadig om, hvad der skal ske i næste sæson. Jeg er vigtigst af alt Manchester United-fan, og jeg vil dem det bedste, siger Solskjær.

Ifølge den oprindelige plan skal Ole Gunnar Solskjær retur til Molde efter denne sæson.