Real Madrid videre efter fantastisk målfest mod Schalke
Foto: Daniel Ochoa de Olza/Polfoto
Champions League

Real Madrid videre efter fantastisk målfest mod Schalke

Real Madrid kan takke deres 2-0-resultat fra første kamp for at de er videre i Champions League efter 3-4 hjemme mod Schalke.

Der var sådan set ikke meget, der tydede på, at det skulle blive spændende mellem Real Madrid og Schalke 04. Den første kamp var endt 2-0 til Real Madrid på Schalkes hjemmebane, så der skulle meget til, hvis Schalke skulle gøre noget ønske om at gå videre.

Med cifrene 3-4 var Schalke kun én scoring fra at gå videre på reglen om udebanemål. Kampen igennem var især Real Madrids defensiv enormt rystet over den offensive indstilling Schalke kom ud med.

S04 kom foran efter 20 minutter ved Fuchs. Det blev udlignet af Ronaldo på hovedstød. Kort efter var Schalke igen foran, da Huntelaar samlede en returbold op, men igen udlignede Ronaldo på et nyt hovedstød.

Men det var med rystende forsvarsspil af Real Madrid i første halvleg. Det betød at Schalke kunne score to gange, ramme trekantssammenføjningen og desuden lægge hårdt pres på Real-målet.

Benzema gjorde det dog til Real-føring på 3-2 otte minutter efter pausen, og alt føltes som om Real nu bare skulle køre sejren hjem. Sådan skulle det dog ikke være, da Schalke fik udlignet med et drømmemål af Sane. Huntelaar gjorde det til Schalke-føring på 3-4 med seks minutter igen. Derfor manglede der bare én scoring. 

Den kunne have kommet i sidste minut af den ordinære spilletid, da Höwedes pludselig stod fri med bolden i feltet, men flugtningen blev reddet af Casillas, der ellers havde spillet svingende kampen igennem.

Real er dermed videre til kvartfinalen i Champions League, men det blev modtaget af en vild pibekoncert fra hjemmepublikummet på Bernabeu.