Ronaldo blev tilbudt Juventus-rival
Foto: Getty Images
Champions League

Ronaldo blev tilbudt Juventus-rival

Cristiano Ronaldo kunne være endt i Napoli, men her var økonomien ikke stor nok.

I sommer skiftede Cristiano Ronaldo til Juventus efter ni år i Real Madrid, men han kunne have været endt i en anden italiensk storklub.

Ifølge Napolis sportsdirektør, Cristiano Giuntoli, fik klubben nemlig et tilbud om at købe Ronaldo, men 750 millioner kroner var for meget.

Det var Ronaldos agent, Jorge Mendes, som forsøgte at afskibe den portugisiske stjerne hos Diego Maradonas tidligere klub.

- Jeg var sammen med Aurolio De Laurentiis (bestyrelsesformand, red.), da han kom med tilbuddet. Vi gik stille med dørene, men da vi så detaljerne, indså vi, at det var uden for vores rækkevidde, siger Giuntoli ifølge goal.com.

Cristiano Ronaldo har i Juventus spillet 24 kampe og scoret 15 mål.