Video : Tipsbladet
Champions League

Ronaldo efter voldtægsanklage: Kun fire personer jeg virkelig stoler på

Cristiano Ronaldo var hudløst ærlig i et interview med den engelske journalist Piers Morgan, hvor han blandt andet fortalte, at han kun stoler på fire personer.

Cristiano Ronaldo fortæller i et interview med engelske Piers Morgan, at han kun stoler på fire personer i hans liv.

Tirsdag aften udgav den engelske tv-station ITV et interview af Cristiano Ronaldo, hvor han åbnede op om sin fortid, sin far og konsekvenserne ved den voldtægtsankalge han fik rejst i mod sig tidligere på året - en anklage, der dog igen er faldet.

I interviewet fortæller Ronaldo til journalisten Piers Morgan, om hans personlige problemer, og hvordan de har påvirket ham, og gjort ham til, hvem han er i dag:

- Jeg vil sige fire personer. Fire personer stoler jeg hundrede procent på, siger Ronaldo i interviewet til ITV, og fortsætter:

- Jeg har utrolig tætte venner og familie, men personer jeg stoler hundrede procent på - det er måske fire personer. Sådan er livet, siger den ærlige Juventus-angriber.

I et videoklip, som senere er blevet delt verden over, ser man også Ronaldo bryde ud i tårer, da han får vist et videoklip med sin aføde far, som grundet alkoholisme, gik bort i 2005.

- Jeg har aldrig set denne her video. Utroligt, siger Ronaldo til Piers Morgan, og fortsætter:

- Jeg troede, at interviewet ville blive sjovt - jeg havde ikke regnet med at skulle græde. Men jeg har aldrig set de her billeder. Jeg ved ikke hvor du har... Jeg er nød til at have dem med, så jeg kan vise dem til min familie, siger Ronaldo til Piers Morgan i det meget følelsladet interview, hvor han også forklarer, hvorfor det er så svært et emne for ham at snakke om:

- Jeg kendte aldrig rigtigt min far hundrede procent. Han havde problemer med alkohol. Jeg havde aldrig en normal samtale med ham. Det var hårdt, siger Ronaldo.

Ronaldo og Juventus åbner deres Champions League sæson, når de skal på besøg i Atl. Madrid.

Kickoff klokken 21:00