United forsvarede resultat hjem
Foto: Getty Images
Champions League

United forsvarede resultat hjem

I bedste José Mourinho-stil kom Manchester United til Sevilla med en defensiv plan, som sikrede det engelske hold uafgjort 0-0.

Manchester United var onsdag aften på besøg hos spanske Sevilla til det første 1/8-finaleopgør i Champions League, og det endte med at blive uden mål.

Sevilla lagde et stort pres på fra start af, og samtidig fremgik det tydeligt, at José Mourinhos mandskab ville forsøge at forsvare et resultat hjem.

Som halvlegen skred frem, kom United dog også frem på banen, men de blev ikke for alvor farlige. Sevilla fik dog genvundet kontrol, og det var kun takket være flere fabelagtige redninger fra David De Gea, at United gik til pausen uden at have indkasseret mål.

Efter pausen fortsatte Sevilla med at lægge tryk på, men Manchester United blev ved med at holde stand. 

Dermed endte kampen 0-0. Returopgøret venter i Manchester den 13. marts.

I aftenens andet Champions League-opgør tørnede Shakhtar Donetsk og Roma sammen, og det endte med en 2-1-sejr til ukrainerne. Værternes mål blev scoret af Facundo Ferreya og Fred, mens italienernes mål blev scoret af Cengiz Ünder.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.