Sturridge om stemningen i landsholdslejren: Bedste jeg har oplevet
Foto: Polfoto/Tim Goode
EM

Sturridge om stemningen i landsholdslejren: Bedste jeg har oplevet

Daniel Sturridge fortæller, at stemningen i den engelske landsholdslejr er bedre end i nogen af de klubber, han har været i.

På fredag starter EM-slutrunden i Frankrig, og den engelske landsholdslejr er klar til at tage hul på turneringen og revanchere sig fra VM i 2014.

Daniel Sturridge tror, at England kan opnå noget stort, fordi stemningen er i top i truppen.

- Alle kommer meget godt ud af det med hinanden. Der er ingen fjendskaber eller dårlige vibrationer overhovedet, fortæller Sturridge ifølge BT Sport.

- Alle er så glade, og som jeg sagde, er det den bedste (stemning, red.), jeg har oplevet, selv hvis vi også taler på klubniveau.

- Jeg kan ikke se hvorfor vi ikke kan, fortsætter Sturridge til spørgsmålet om, hvorvidt England kan vinde EM.

- Hvis du går tilbage i historien til Manchester United eller Liverpool-holdene og alle de klubber rundt omkring i verden, der havde unge trupper og unge spillere, der havde en god periode og blev succesfulde.

- Jeg tror, at vi kan gøre det. Jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle blive succesfulde i turneringen, fordi vi er så unge, slutter Liverpool-angriberen.