Cornelius tabte i FCK's gruppe og Arsenal holdt målfest
Foto: Getty Images
Europa League

Cornelius tabte i FCK's gruppe og Arsenal holdt målfest

Bordeaux fik en skidt start på Europa League, da de tabte til Slavia Prag - og så var der seks scoringer, da Arsenal vandt på hjemmebane over Vorskla.

Europa League-kvalifikationen er overstået, og gruppespillet gik torsdag aften i gang. Blandt de sene kampe var der særligt målfest på Emirates, hvor Arsenal vandt med imponerende 4-2 over ukrainske Vorskla.

Her var det en kamp, hvor Aubameyang kom på måltavlen to gange. En på hver sin side af pausen. Derudover fik både Welbeck og indskiftede Mesut Özil sendt bolden i mål, som sikrede den engelske hovedstadsklub sejren. 

 Med 13 minutter tilbage af opgøret blev der dog reduceret ved Chesnakov og siden Sharpar, så gæsternes fans kunne glæde sig over en lille smule på vej fra stadion.

Danskerklubben Rosenborg var også i kamp, hvor de havde anfører Mike Jensen med fra start i opgøret mod Celtic. Her måtte den norske klub dog indkassere et nederlag på 0-1 i slutningen af kampen.

Her er det endvidere pudsigt, at der er tale om to hold, der mødte hinanden i Champions League-kvalifikationen i denne sæson, hvor Celtic gik videre med en samlet 3-1-sejr. 

Endelig var der også dansk islæt i form af Andreas Cornelius i kampen mellem Slavia Prag og Bordeaux, der spiller med i FCK's gruppe. Her blev det til en sejr til tjekkerne på 1-0 efter en scoring fra Zmrhal i første halvleg. Dermed topper de gruppen, da FCK og Zenit spillede 1-1 i Parken.