Jens Stryger vil ikke nøjes med europæisk gruppespil
Lars Poulsen/Polfoto
Europa League

Jens Stryger vil ikke nøjes med europæisk gruppespil

Austria Wien er i gruppespillet i Europa League. Holdets danske islæt vil gerne avancere spille holdet endnu længere i turneringen.

På vejen til Europa League-gruppespillet måtte Austria Wien igennem to svære kampe mod Rosenborg med Mike Jensen og Christian Gytkjær på holdet. Det norsk/danske hold blev slået med 2-1 af to omgange, hvorfor Jens Stryger Larsens arbejdsgiver nu skal spille europæisk gruppespil. Og det er Jens Stryger Larsen tilfreds med.

- Det er super dejligt. VI trak Rosenborg i Playoff, som måske på papiret var den stærkeste modstander, vi kunne få. Men over to kampe vinder vi, og det synes jeg er fuldt fortjent. Vi er rigtig glade for at være med, og det er stort for klubben, siger backen til tipsbladet.dk.

Austria Wien er i gruppe E i Europa League, hvor modstanderne er Roma, Viktoria Plzen og Astra Giurgiu. Med den lodtrækning ser Jens Stryger mulighed for avancement.

- Der er intet, der er let når man først kommer ind i grupperne. Men jeg synes, med den gruppe vi har fået, så har vi en chance for at kunne gå videre. Og det er det, vi går efter, nu når vi er der.

Jens Stryger Larsen er på nuværende tidspunkt med landsholdet, hvor han i onsdags scorede i sin debut.