Video : Tipsbladet
Europa League

Koscielnys VM hænger i en tynd tråd

Arsenals Laurent Koscielny udgik af torsdagens Europa Leauge-semifinale mod Atletico Madrid med hvad der lignede en overrevet akillessene. Dermed ligner det er farvel til VM for den franske forsvarsspiller

Kort inde i Europa League-semifinalen mellem Atletico Madrid og Arsenal torsdag aften faldt Arsenals kaptajn Laurent Koscielny til jorden i smerte. TV-billederne antydede, at den erfarne franskmand havde pådraget sig en overrevet akillessene, og det var ifølge Arsenals hjemmeside også manager Arsène Wengers frygt efter kampen .

- Det ser ikke godt ud. Hans akillessene er... Du kan altid håbe på mirakler ved den scanning, han skal have, men de første tegn ser ikke gode ud.

Indtil Koscielny er blevet scannet, vil Wenger ikke tale om fremtidsudsigterne. Men han frygter det værste, og viser den frygt sig at blive bekræftet, vil Laurent Koscielny ifølge Wenger ikke ligefrem stå med de bedste chancer for at komme med til sommerens VM-slutrunde.

- Det afhænger af scanningen, men hvis han har overrevet akillessenen, er hans chancer ikke-eksisterende. Vi ved mere efter scanningen. 

Det blev alt i alt en kedelig aften for Arsenal og Arsène Wenger, der tabte den anden semifinale med 1-0 til Atletico Madrid. De er dermed ude af Europa League, der var Wengers sidste mulighed for et trofæ i den legendariske managers sidste sæson i Arsenal.

I den anden semifinale gik Marseille videre efter forlænget spilletid på bekostning af Red Bul Salzburg. Det bliver dermed Atletico Madrid og Marseille, der skal krydse klinger i Europa League-finalen i Lyon den 16. maj. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.