Video : Tipsbladet
Generelle

Adebayor forlader tyrkiske vicemestre før tid

Emmanuel Adebayor forlader Istanbul Basaksehir et år før kontraktudløb. Hans næste destination er endnu ukendt.

Den tidligere Real Madrid-, Manchester City-, Arsenal og Tottenham-angriber Emmanuel Adebayor skal finde ny klub. Hvis han da har tænkt sig at foretrække den karriere, der har kastet 97 Premier League-mål af sig.

Togoleseren er blevet løst fra sin kontrakt hos de tyrkiske vicemestre Istanbul Basaksehir et år før den oprindelig udløb. Det bekræfter klubben.

Adebayor ankom til den tyrkiske hovedstad i januar 2017 og nåede at score 24 mål i 60 Süper Lig-kampe. I denne sæson har den 34-årige angriber dog mest måtte tage til takke med en rolle som indskifter.

I samme ombæring bekræfter Istanbul Basaksehir, at en række yderligere spillere også forlader klubben, heriblandt den tidligere Bayern München-spillere Serdar Tasci og den russiske landsholdsspiller Fedor Kudryashov, der begge kun nåede et halvt år i klubben.