Video : Tipsbladet
Generelle

Ancelotti: Dybala og Neymar erstatter Ronaldo og Messi

Carlo Ancelotti er overbevist om, at Paulo Dybala og Neymar kan erstatte Ronaldo og Messi.

Cristiano Ronaldo og Lionel Messi har de sidste mange år kørt et parløb om, hvem der var verdens bedste fodboldspiller. Ballon d'Or er skiftevis gået til enten portugiseren eller argentineren, men ingen af de to bliver yngre. Den rutinerede italienske træner Carlo Ancelotti mener dog, at vi allerede har set, hvem der kan overtage tronen efter de to. 

- Dybala kan lave historie hos Juventus over de næste 10 år. Han er unik, og du kan ikke sammenligne ham med nogen anden spiller. siger Ancelotti til Tuttosport.

- Dybala og Neymar kan blive deres tids Messi og Ronaldo.

Carlo Ancelotti vandt Real Madrids 10. Champions League sammen med Ronaldo.